Bøger / faglitteratur til børn

Hajer


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. okt. 2005

af

af

Henrik Munch Halvorsen

d. 21. okt. 2005

Hajer er den 6. titel i serien Dyre-liv, som også indeholder titler om bjørne, edderkopper, elefanter, pingviner og tigre. Som de øvrige titler i serien er bogen bygget stift op over diverse tosidede opslag, som alle indeholder en grundtekst, 2-3 farvefotografier samt en faktaboks. Derudover findes der bagerst i bogen et opslag, som kort opridser hajens liv, en ordliste og et stikordsregister. Bogen henvender sig til dyreglade børn og kan læses selvstændigt af børn på 10-12 år. I ord og billeder gives en kort introduktion til en af havets fascinerende dyrearter med emner som formering, opvækst, svømning, sanser og fødesøgning. Det drabelige er et centralt begreb i bogens fremstilling af hajer. Mange af de flotte farvebilleder viser drabelige situationer med aggressive hajer og i teksten fremstilles verdens største haj drabeligt, men fejlagtigt, som større end en bus. Det havde været mere korrekt at bruge betegnelsen længere end en bus. Hajer er et emne som fanger mange børns interesse. Der er derfor også udgivet mange fagbøger om emnet. Denne bog tilfører ikke noget nyt, men kan anvendes som supplement til samlingen eller som en kort introduktion til et af havets spændende dyr.



Informationer og udgaver