Bøger / faglitteratur

Håndbog for undertrykte : med nøgle til kommissærernes bullshit


Beskrivelse


Selvhjælpsbog, hvor man i teori og letforståelig praksis lærer at bruge "magtens enkle teknikker".

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2017

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 9. okt. 2017

Selvhjælpsbog, hvor du i teori og letforståelig praksis lærer at bruge "magtens enkle teknikker". For alle der ønsker at blive klogere på, hvad magt er for en størrelse.

"Der er ikke noget galt med magt. Derfor er magt selvfølgelig også noget for dig." Sådan skriver forfatteren i sin bog om magtens metodik. Overskrifterne er "Valget mellem magt og magtesløshed er dit", "Livet som undersåt: Magtens anatomi", "Fra undersåt til Big Brother" og "Livet som Big Brother: Håndtering af undersåtter". I sidste afsnit kategoriserer Kjøller det han kalder "undersåtter". Undersåtterne er os alle, når vi ikke er "Big Brother" og bevidst udøver magten. Kategorierne er "Tryghedsnarkomanen", "Karrieremageren", "Fanatikeren", "Formanden" og "Statsmanden". I samme afsnit præsenterer Kjøller også en værktøjskasse, når man vælger magten og status som Big Brother. Bogen er tidligere udkommet som e-bog med titlen "E-håndbog for undertrykte". Klaus Kjøller (f. 1944) var 1978-2015 lektor på Københavns Universitet. Han har skrevet en del fagbøger og fx også en krimi Breaking bullshit.

Forfriskende direkte bog om magt, der kan få alle til at reflektere over sin egen rolle i spillet om magten.

Del af trilogi, hvor de andre titler er ManipulationNetværk på godt og ondtMagtens bog og Netværk på godt og ondt. Om magtens virkemidler fx også Magtens bogDel af trilogi, hvor de andre titler er Manipulation og . Om magtens virkemidler fx også Magtens bogDel af trilogi, hvor de andre titler er Manipulation og Netværk på godt og ondt. Om magtens virkemidler fx også .