Bøger / faglitteratur

Gymnasiepædagogik : en grundbog


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


[Bogen] præsenterer en sammenhængende forståelse af læring, fag, undervisning og organisation på det gymnasiale område et lille årti efter den store gymnasiereform. [...] De mange forfattere inddrager de seneste års omfattende empiriske forskning inden for det gymnasiale felt, og de kæder teori og praksis tæt sammen og giver en række forskellige bud på, hvad god gymnasial pædagogik er, og hvordan denne pædagogik er en del af skolens samlede aktiviteter. Bogen giver således et samlet overblik over centrale almenpædagogiske, fagdidaktiske og organisatoriske problemstillinger og et solidt grundlag for en reflekteret pædagogisk praksis og ledelse. [forlagsnote].

Indhold

De gymnasiale uddannelsers formål, udvikling og mangfoldighed (Harry Haue: Gymnasiets historiske udvikling. Erik Damberg: Gymnasiets pædagogiske udvikling op til 2005-reformen. Jørgen Gleerup: Gymnasiets udvikling i et uddannelsessociologisk og uddannelsespolitisk perspektiv ; De gymnasiale uddannelsesretninger i et kulturelt og læringsmæssigt perspektiv. Jens Dolin: Dannelse, kompetence og faglighed. Peter Kaspersen: Stx - studentereksamen. Lisbet Lieberkind: Hhx - højere handelseksamen. Anne-Grethe Madsen: Htx - højre teknisk eksamen. Elsebeth Lauridsen: VUC igennem 50 år. Elsebeth Sanden: Hf - højere forberedelseseksamen) ; Undervisning og læring (Jens Dolin: Undervisning og læring ; Læringsteorier. Gitte Holten Ingerslev: Elevers opfattelse af læring og undervisning) ; Fagdidaktik (Ellen Krogh: Fagdidaktik. Jens Dolin: Fag, hovedområder og fagligt samspil. Naturvidenskabelige fag. Peter Kaspersen: Humanistiske fag. Erik Damberg: Kunstneriske fag og idræt. Claus Michelsen: Matematik. Torben Spanget Christensen: Samfundsfag. Anne Jensen: Sprogfag) ; Undervisningspraksis (Peter Henrik Raae: Kommunikation i undervisningen. Erik Damberg: Motivation. Peter Hobel: Planlægning af den enkelte time og forløb. Arbejdsformer / af Kirsten Jakobsen og Annette Kjærgaard. Ellen Krogh: Skriftlighed og mundtlighed. It i undervisning og læring / af Niels Knap og Elsebeth Lauridsen. Jens Dolin: Progression. Erik Damberg: Elevtilpasset undervisning) ; Evaluering (Ellen Krogh: Pædagogisk evaluering ; Portfolioevaluering. Torben Spanget Christensen Formativ evaluering. Tanja Miller: Summativ evaluering) ; Eleverne (Udviklingspsykologiske teorier / af Charlotte Christensen og Ellen Wulf. Steen Beck: Elever, skole, lærerrolle og køn. Agnes Witzke: Flerkulturalitet som undervisningsbetingelse) ; Gymnasiet som organisation (Peter Henrik Raae: Gymnasiet som organisation ; Lærerprofessionalisme ; Skoleudvikling. Anne Birgitte Klange: Teamarbejde)


Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Jytte Bræmer

2006

Pædagogik og didaktik er emner, der fortrinsvis har udviklet sig i tilknytning til folkeskolen. Først i 1998 er der etableret et institut for gymnasiepædagogik ved Syddansk Universitet (Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier), og der er her mulighed for at tage en mastergrad i gymnasiepædagogik. Det er således også folkene knyttet til instituttet, der står bag denne utroligt grundige og fyldige bog om emnet. 25 bidragydere giver samlet et overblik over gymnasiet både i en historisk og en organisatorisk ramme. Dannelsesteorier, læringsteorier og generelle didaktiske overvejelser giver baggrunden for afsnit, hvor en mere konkret undervisningspraksis er omdrejningspunktet. Kommunikation som et vigtigt begreb i undervisningssammenhængen, IT som et helt anderledes parameter i undervisningen, arbejdsformer, evaluering og også et afsnit om eleverne sat ind i en udviklingspsykologisk kontekst. Antologien er tænkt som grundbog i masteruddannelsen, men målgruppen er bred. Både ledere og undervisere i et gymnasium i en voldsom forandringsperiode bør alle læse den. Afsnittene kan anvendes uafhængigt af hinanden, og den vil derfor formodentlig også blive anvendt i en stor del af efteruddannelsen af gymnasielærere. Et hovedværk om et emne, der kun findes ganske lidt litteratur om.


Dansk pædagogisk tidsskrift

2006, nr. 4

af

af

Siggi Kaldan

2006, nr. 4


Gymnasieskolen

Årg. 92, nr. 14 (2009)

af

af

Stig F. Sørensen

Årg. 92, nr. 14 (2009)


Dansk pædagogisk tidsskrift

2014, nr. 1

af

af

Karl-Henrik Jørgensen

2014, nr. 1