Bøger

Gry og det gode sværd


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. aug. 1997

af

af

Walther Knudsen

d. 14. aug. 1997

Første bind af to af letlæsningsserie med bronzealdermotiv. Den tiårige pige, Gry drager med sin far, Ettlar på forretningsrejse. Ettlar er bronzestøber og får allerede på første stop til opgave at lave et krumsværd til høvdingen. Det passer ikke landsbyens gamle flintsmed, der udfordrer Ettlar til en kamp på materialer. Det færdige flintsværd springer naturligvis, da klingerne krydses, og flintsmedens raske øje såres. Selv om krumsværd i bronze og efterligninger i flint er kendt, så er bogen iøvrigt ikke præget af de faktaophobninger, som kan være genrens svøbe. Konflikten mellem materialerne, den gamle flint og den nye bronze, er nok rigelig firkantet sat op, men på den måde går budskabet da klart igennem. Forfatteren har før skrevet om jernalderen i Regnar og følgende bind. Spændingen i bogen er ikke åndeløs, men dramatikken er passende for Grys jævnaldrende. Forrest i bogen en tidstavle fra stenalder til nutid. Illustrationerne er 15 sort-hvide laveringer af Erik Claudell. De følger handlingen trofast, men føjer ikke meget til person- eller miljøskildring.



Informationer og udgaver