Bøger / faglitteratur / kogebøger

Grøn glæde : sunde veganske madplaner & indkøbslister


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. feb. 2012

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 23. feb. 2012

Kogebogen henvender sig primært til vegetarer og veganere, sekundært til andre, der søger grøn inspiration til aftensmaden. Emnet vil umiddelbart formidle sig selv, men bogens størrelse kan kræve lidt ekstra formidling, da den let vil forsvinde på hylden mellem de større kogebøger.

De to forfattere er begge professionsbachelorer i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring. Kogebogen indledes med en kort beskrivelse af fordelene ved vegetarisk kost, samt lidt om de enkelte vitaminer og en vejledning i, hvordan bogen bruges. Selve opskriftsdelen er opdelt i årstider og fordelt på 16 forskellige ugeplaner. Der er således 4 ugeplaner til hver årstid. Hver ugeplan indledes med en indkøbsliste og indeholder dernæst forslag til aftensmad alle 7 dage i ugen, samt en opskrift på ugens kage. Ikke alle opskrifter er illustrerede. Ved hver opskrift markeres det, hvor tidskrævende retten er. Opskrifterne anvender ingen produkter fra dyr. Opskriftsregister bagerst i bogen.

Der findes en del nye større og flottere kogebøger med vegetarretter, fx Vidunderlig vegetar : en grøn kogebog, der også er inddelt i årstider og Rent vegetarisk : sundt for dig - godt for miljøet, men denne er den første rene veganerkogebog på dansk, jeg er stødt på.

Fin veganerkogebog med indkøbsliste og ugeplaner. Udfylder et hul i samlingen, men kan pga. størrelsen kræve lidt formidling.