Grimmsburg

Feigenberg har tidligere udgivet romanerne Du skal ikke skånes, 1980, Verdens største mand, 1982, Bastard, 1985, og Til månen og til venstre, 1986. Feigenberg viste sig her som en mere og meresikkert skrivende romanforfatter, der ofte benyttede allegoriske og fantastiske elementer. Grimmshurg bekræfter alle gode indtryk - og romanen er anvendelig som forgængerne. Udgangspunktet eromtrent 'gotisk': en mand kommer efter et sammenbrud til et øde beliggende kursted i de bøhmiske skove, en bygning med hule vægge og tapetdøre. Fortælleren er en faets-søgende historiker, der istigende grad må anerkende sandheden i det fantastiske, han kan ikke rive sig løs fra dette sted med et mystisk klientel, der alle har hver deres historie om Grimmsburg at fortælle. Men romanenhandler også om selve fortællingen, om fiktionen, om at skrive og læse, og det er vigtigt, at man som læser bliver suget ind i fortællingen, (og det greb kan Feigenberg), for at man kan oplevesvimmelheden, når fortællerendrager læserens eksistens i tvivl: er man til, når man har levet så længe i en verden (fortællingen), der ikke er til. Bogen er på den baggrund et filosofiskanliggende, men den er også en roman om et sammenbrud, når illusionerne tages fra et menneske, og den er en veloplagt, velfungerende fantastisk fortælling.

Læs hele vurderingen

Det sted, hvor jeg befinder mig nu, findes ikke . Sådan begynder romanen om sanatoriet Grimmsburg, der ligger dybt inde i de bøhmiske skove. Historielæreren Arvid kommer til Grimmsburg efter et nerve...

Læs anmeldelse