Bøger / faglitteratur / citater

Grib nuet!


Beskrivelse


Gennem citater og tekster skrevet af en række af verdens store filosoffer, forfattere og videnskabsmænd beskrives hvad livsglæde er, hvor den findes og hvordan man lærer at passe på den.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2002

af

af

Martin Hjelmborg

d. 25. feb. 2002

I en tid, hvor forandringerne sker med stadig større hastighed og kravene til den enkelte derfor vokser, giver forfatteren læserne en række gode ord med på vejen fra menneskehedens største tænkere fra hele kloden gennem de sidste 3000 år. Det har i virkeligheden altid handlet om det samme, evnen til at være tilstede i nuet og i alt, hvad man foretager sig. At lade være med at bekymre sig, men tage tingene, som de kommer. At lytte til sin indre stemme og mærke Guds tilstedeværelse i alting, også den mindste handling. At være venlig overfor alle. Kort og godt: De menneskelige grundvilkår er de samme som altid. Hver af disse har fået sit kapitel, hvor forfatteren efter en kort indledning giver ordet til de store mestre. Citaterne er af stor skønhed og visdom (især naturfolkenes og de gamle mestres) og bogen er derfor meget opmuntrende læsning som en lille filosofisk håndbog til at kunne klare livet. Den er letlæst (ægte visdomsord er altid forbløffende klare) for alle fra 14-121 år. Introduktion, litt. liste (engelsk).