Bøger / skønlitteratur / digte

Grażyna
Konrad Wallenrod : fortællinger fra Litauens og Preussens historie


Beskrivelse


Digte. To digte, der foregår i 1300-tallets Litauen og det gamle baltiske Preussen, hvor den tyske ridderorden forsøger at beherske litauiske og polske landområder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 2020

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 28. feb. 2020

Adam Mickiewicz (1798-1855) kaldes Polens nationaldigter, og to af hans poemer om krig, kærlighed og længsel præsenteres her på dansk for første gang. Retter sig mod interesserede i polsk og litauisk litteratur og historie.

Polske Adam Mickiewicz var samtidig med fx Adam Oehlenschläger og den russiske Pusjkin, som Mickiewicz endda blev bekendt med. De to versfortællinger i denne bog foregår i 1300-tallet, hvor den tyske ridderorden forsøger at beherske litauiske og polske landområder. "Grazyna" er en litauisk fyrstinde, der forklædt i sin mands rustning leder hæren i krig mod de tyske riddere. "Konrad Wallenrod" handler om frihedskamp og skulle få stor betydning for den polske opstand i 1830-31 mod den russiske annektering af Polen. Oversætter Bent Christensen har udarbejdet en række noter og forklaringer til de gamle tekster, ligesom han redegør for sine oversættelsesprincipper, der har som mål at gøre teksterne forståelige for en nutidig læser.

Det er slet ikke vanskeligt at læse disse dramatiske skildringer af riddere, slag og kamp, kærlighed og længsel. Det kan dog godt være lidt besværligt at finde rundt i de forskellige noter og henvisninger, som oversætter Bent Christensen fortjentsfuldt har udarbejdet.

Bent Christensen har de seneste år oversat en række af Mickiewicz' værker, fx KrimsonetterTirant lo Blanc. Bind 1. En anden aktuel nyoversættelse med masser af riddere er Tirant lo Blanc. Bind 1Bent Christensen har de seneste år oversat en række af Mickiewicz' værker, fx Krimsonetter. En anden aktuel nyoversættelse med masser af riddere er .