Bøger / faglitteratur

Græsser


Beskrivelse


Inspiration til brugen af græsser i forskellige havetyper med vejledning i placering, plantning og pleje samt oversigt over besøgssteder, hvor man kan se græsser.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juni 2006

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 16. juni 2006

De som stadig tror, at græs er noget man WM-aktuelt spiller fodbold på, man slår senest om søndagen, eller som er basis for et høslæt til glæde for hestene, bliver meget klogere efter at have læst denne flotte illustrerede og praktisk anvendelige bog om græsser. At bruge græsser til andet end plæne er en af de nyere trends indenfor havebrug. Bogen opstiller 6 havetyper og de græsser og urter, som passer dertil som græs i muld. Det er "skovhaven", "skyggehaven", "præriehaven", "strandhaven", "steppehaven" og "sumphaven". Så er det blot at vælge type og så finde passende græs i bogens græsgalleri, hvor 160 arter og sorter præsenteres med tekst og dejligt tydelige store fotos og med gode råd om, hvilket græs man skal plante, hvor, hvordan og hvornår. Græs kan være overraskende mange ting. Og ikke altid lige grønt. Der er fx japansk blodgræs, der er rødt som blod og hvor sorten såmænd flot pryder sig passende med navnet "Red Baron". Ellers er her græs med navne som harehale, skovfrytle, smalbladet kæruld, snegræs, den smukke indianske skovhavre/spidsgræs, den poetiske morgenstjerne og en dusk bjergrørhvene. Sammenlignelige titler er Politikkens bog om prydgræsser eller Prydgræsser til haven af Susanna Widlundh. Men denne nye er en meget flot inspirationsbog, der ikke lader nogen undskyldning tilbage om, at græsset altid er grønnest hos naboen.


Praktisk økologi

Årg. 26, nr. 4 (2006)

af

af

Birgitte Løkke

Årg. 26, nr. 4 (2006)


Haven

Årg. 106, nr. 10 (2006)

af

af

Arne Kronborg

Årg. 106, nr. 10 (2006)