Bøger / faglitteratur / strikkemønstre

Geo-strik : lær at strikke striber, zigzag, trekanter, polkaprikker og meget mere gennem 10 lektioner og projekter


Beskrivelse


Ti lektioner i at strikke geometriske former og mønstre, f.eks. striber, trekanter, kvadrater og cirkler fordelt på projekter som huer, halsrør, tasker og meget andet. Med afsnit om grundlæggende teknikker og montering af det færdige strikketøj.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2017

af

af

Dorthe Marlene Jørgensen

d. 27. apr. 2017

Lær at strikke geometriske former og mønstre. For de strikkeglade, både begyndere og øvede.

Bogen indeholder først en introduktion og en anvisning til, hvordan bogen bruges. Herefter følger kapitlet med alle lektionerne, der hver især indeholder en kort introduktion til teknikken, en inspirationstavle, en enkel lektion og et projekt/opskrift, hvor man kan afprøve det man lige har lært. Lektionerne er der ti af og de spænder over striber, trekanter, kvadrater, cirkler, zigzag m.m., fordelt på projekter som huer, halsrør, tasker, puder og meget andet. Kapitlet rundes af med en opfordring til at prøve at kombinere de forskellige teknikker. Kapitel 2 handler om de grundlæggende teknikker, lige fra redskaber, valg af garn, opslagning - dvs. en strikkeskole. Bogens tredje og sidste kapitel handler om de teknikker man skal besidde for at montere strikketøj. Bogen sluttes af med ordlister, inspiration til andet litteratur om strik. Til allersidst er et register og et tak. Bogen er rigt illustreret.

Rigtig fin strikkebog, der giver en god introduktion til at lære at strikke geometriske mønstre. Bogen er meget velegnet til begyndere, da opbygningen med lektioner er let at overskue. Samtidig kan øvede strikkede også finde inspiration i bogen. Bogens layout er tiltalende og flotte billeder er at finde i hele bogen.

Der udgives hele tiden strikkebøger, men en anden bog om mønsterstrik er 150 nordiske strikkemønstre, som er af samme forfatter.