Bøger / faglitteratur / kogebøger

Frokost på italiensk : mere end 70 gode opskrifter på mad, man nyder at lave - og at spise


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. maj 2004

af

af

Kent Skov

d. 10. maj 2004

Endnu et brugbart bidrag til den fyldigt repræsenterede italienske kogebogslitteratur, uden at der dog bydes på noget nyt. Bogen benævner sit brede udvalg af godt 70 opskrifter, der spænder over supper og andre forretter, pastaretter, risottoer og tærter, fisk og kødretter, salater, kager og desserter, for "frokostretter", hvilket det egentlig ikke er - i hvert fald ikke i italiensk forstand. Bogen er oversat fra engelsk - hvilket fx lidt kuriøst afspejler sig i, at klassikeren "Spaghetti alla puttanesca" ("luderens spaghetti") her vildledende hedder "Tarts spaghetti". Den kan bruges som enhver generel kogebog. Retterne er fortrinsvis gengivet i velbeskrevne opskrifter på helsides opslag med en fotogengivelse af den færdige ret. De er ledsaget af nogle fyldige og for den bare lidt øvede rigeligt detaljerede grundopskrifter på risotto, pizza- og tærtedej og polenta, et lille lidt overflødigt råvareleksikon og af et indledende kapitel om de mest benyttede grøntsager og tilberedningen af dem. Opskrifterne kan anvendes som enkeltretter i den daglige madlavning, men eventuelt også kombineres til en buffet eller tjene som inspiration til en egentlig middag fx med udgangspunkt i de menuer, der også er forslag til.



Informationer og udgaver