Fragmenter afen dagbog er efter manges mening la Cours mest helstøbte frembringelse, der i sig forbinder poetik, digtning og livserkendelse. Den har haft stor betydning for andre digtere,siden den kom i 1948, i særlig grad dem der tilhørte kredsen omkring tidsskriftet Heretica. For la Cour skulle poesien være det modsatte af en flugt, et værn hvor de mørke irrationelle kræfterforvandles til klarhed og ånd. Det lykkedes ikke ganske for hans eget vedkommende at leve op til dette ideal, han var en betydelig digter i mellem- og efterkrigstiden, men der var andre som varstørre. Læst igen i dag er fragmenterne stadig en imponerende bedrift, selv om dens patos og sakrale tone virker fjern, for den er ægte og gennemlevet. Poul Erik Tøjner har skrevet et kort ogpræcist forord til den nye udgave.