Bøger / skønlitteratur / roman

Forvandlingsdragten


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Inge har lagt sin beskedne opvækst bag sig og er blevet cand.mag. og gymnasielærer. Hun har fået børn og børnebørn, men alligevel mangler hun noget og søger videre for at finde sin grundlæggende identitet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Beth Høst

2007

Målgruppen er læsere af skildringer, hvor "man følger en person eller en familie", som det ikke så sjældent formuleres i udlånet. Måske henvender bøgerne sig direkte bedst til kvinder med samme fødselstiår som hovedpersonen (1930'erne), men bredt til alle, der holder af en god slægtshistorie.

Dette er bind 3 i serien, der startede med Glasbjerget, 2000, og forsatte med Fuglehammen, 2004, hovedpersonen er Inge med den beskedne opvækst et sted i jyske. I Fuglehammen arbejder hun sig frem og i samfundet, og da vi møder hende her har hun børn og børnebørn, er cand.mag. i dansk og gymnasielærer. Hun er gift med Herluf, der er reel og aldeles almindelig. Inge savner friheden, men har problemer med at sætte ord på behovet. Det er en lavmælt og velskrevet bog, skildringen af Inge og hendes søgen er levende og både gribende og sine steder knugende i billedet af identitetsproblematikken. Svært at slå de streger, der angiver rammer og kurs, når man føler sig, er måske opdraget til som pige at føle sig, konturløs. Hun får dog skrevet sin bog om en svensk lyriker (selvbiografiske træk?) og besøgt akademiske kredse, stadig med tvivl om egen kraft og berettigelse.

Jeg kan kun mindes bøgerne, vi læste sidst i 1970'erne, Rapport fra en gulvspand, Herdis Møllehaves etc, alle de klare og til tider problemtyngede kvindebilleder, men også med livsenergi, som Inge trods alt også ejer.

Serien om Inge er velfortalt, det er lavmælte og meget sympatiske små bøger, husk på dem!.