Bøger / faglitteratur / vejledninger

Fortæl med tegninger : en bog om visuelle virkemidler til illustrationsbrug


Beskrivelse


Beskrivelse af grafiske metoder og discipliner til at visualisere en pointe, illustrere en tekst og formidle en fortælling i billeder, der visuelt kan underbygge en bestemt vinkel i den historie, du vil fortælle.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. jan. 2016

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 21. jan. 2016

Om de arbejdsmetoder og visuelle virkemidler man kan bruge som illustrator. Til dem der ønsker at udvikle deres tegnekundskaber i en mere konceptuel og professionel retning.

Nogle gange fortæller et billede mere end hundrede ord, og nogle gange er illustrationer med til at underbygge tekst. I denne bog af Maj Ribergård, kommer hun med sit bud på hvordan man kan fortælle med tegninger og hvordan man bruger visuelle virkemidler. Bogen indeholder kapitler med gode råd til når man laver illustrationer; introduktion til virkemidler som farver og komposition; overvejelser om hvordan man arbejder med tekst og tegninger. I bogen er der små kapitler hvor andre tegnere fortæller om hvordan de arbejder, og hvilke metoder de bruger. Sidst i bogen er også et kapitel om ophavsret, med en kort introduktion til hvad man må og ikke må som illustrator hvis ens tegninger skal publiceres. Bogen er illustreret.

Ribergaård har skrevet en rigtig god bog om den svære kunst at skabe illustration til fx tekst man ikke selv har skrevet. Igennem hele bogen er der gode cases hvor pointer underbygges. For at få fuldt udbytte af bogen skal man være god til at tegne, det er ikke en bog for nybegyndere.

Der findes mange bøger om at lære at tegne, men denne bog er mere til den øvede amatør eller den person der gerne vil i gang man at arbejde professionelt med tegning.