Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fortabt


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Den 17-årige dæmonfangerlærling Riley bor i Atlanta, USA i 2018 i en verden i undergang. Da hendes far omkommer, står hun pludselig på egne ben. Kan hun overhovedet fortsætte som lærling, og hvorfor er dæmonerne særligt interesserede i hende?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 2014

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 7. mar. 2014

Murstensroman for især piger fra 13 år, men også voksne yndere af genren kan læse med. Bogen er 1. del i serie, som ender på 4. Forsiden er som i mange andre i genren flot med et markant pigefoto.

Byen Atlanta i 2018, USA er brudt økonomisk sammen, Lucifer har sendt alle sine dæmoner til jorden, hvor dæmonjægere lever af at fange dem og sælge dem til den katolske kirke. Riley er 17 år og under oplæring som dæmonjæger af sin far, da alt i hendes liv tager en voldsom kolbøtte. Faren omkommer, og Riley står nu på egne ben i en barsk verden, hvor skolegang foregår i nedlagte supermarkeder, nekromantikere gør alt for at vække hendes far, og hun selv må finde sig i sin nye læremesters ondskabsfulde facon, mens dæmonerne vinder mere og mere terræn. Men der er dog lyspunkter i de tre lækre og muskuløse fyre, som alle bejler til hendes gunst. Her er smæk for skillingen fra første side, Riley er en sej tøs af en selvkørende heltinde i et cross-over af dark fantasy og dystopi. Tonen er mere frimodig og rå end ellers i denne genre, og der er knapt så meget tomgang i handlingen. Der er dog nogle løse ender, som jeg håber, de næste bind kan forene. Forfatteren har ikke været udgivet i Danmark tidligere.

Yndere af forfattere som Amanda Hocking, Kim Harrison og Patricia Briggs vil også falde for denne nye serie.

Jeg strøg veloplagt igennem bogen på et døgns tid og hyggede mig (underligt nok) i dette sære miljø af sammenbrudt civilisation, kirkegård, savlende og stinkende dæmoner og romantik.