Bøger / faglitteratur / erindringer

Forsvarets Specielle Efterretningspatruljer (SEP/ELK) : en personlig beretning


Beskrivelse


Forfatteren (f. 1961) fortæller om sin militære løbebane med vægt på perioden 1987-1994 hvor han gjorde tjeneste i Forsvarets Specielle Efterretningspatruljers østlige landkommando - SEP/ELK.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 2001

af

af

Lone Fosdal

d. 20. sep. 2001

Forsvarets Specielle Efterretningspatruljer, fra 1994 Patruljekompagniet, består af frivillige der er rekrutteret fra Hjemmeværnet. Deltagerne bruger en stor del af deres fritid til hård træning med henblik på i en krigssituation at kunne operere bag fjendens linjer. Jens B. Odgaard fortæller om egne oplevelser og erfaringer i patruljerne. Han beskriver detaljeret de to optagelsesprøver han var igennem, og han fortæller lidt om patruljernes opgaver og funktion. Desuden giver han nogle almene tips i forbindelse med hård psykisk og fysisk træning, fra betragtninger over hvordan man skal være udrustet psykisk for at klare mosten, til hvordan man forholder sig til vabler på fødderne. For læsere af bøger om elitetropper som Special Air Service kan bogen have interesse ved at bringe oplysninger om danske forhold. Men i sagens natur er der ikke den spænding indbygget som er en del af beretningerne fra SAS-soldaterne. Bogen er ikke specielt velskrevet, og det skrabede udstyr appellerer ikke til læsere uden for en snæver målgruppe. Jacob Skaarenborg har på Tøjhusmuseets forlag i 1993 udgivet Danske specialstyrker hvor patruljerne er beskrevet.