Formynderfrie digte

Anarkistisk poesi mellem ord og billede. Til læsere af vild litteratur mellem nedrivning og opbygning.

Bog i A4 format med digte, sort-hvid tegninger og farverige malerier på for- og bagside, som giver mindelser om Carl-Henning Pedersens stil. Alt udført, også bogudgivelsen, af Liselotte Pedersen, der beskriver sig selv som professor i multikunst og filosofi. I digtene taler et jeg, i hastigt tempo i en tæt-på rablende tone og med en anarkistisk stavemåde, om en verden fuld af løgnagtige autoriteter: "Den stille pige / Angela Merkel / Blev kaldt, overalt / Inviteret med / Økorovmord og / kannibalpoliti / Æder i Preussen, og / Med gebisgebis / I nazi - stille / Pige i klassen" Jeg'et tordner ikke blot mod Merkel, men også mod velmenende økohippier, "Trumph", "Erdogas", covid-19 og meget mere, med det formål at kalde til kamp mod den løgnagtige overmagt. I den tilhørende poetik angives det multiæstetiske som det ledende princip. Bevægelsen mellem nedrivning og opbygning er central: "(…) man ønsker at slette alle regler forfra, når man skaber, fordi man fornyer og destruerer sig frem." som det hedder om digtningen.

Rå vildskab med et skingert krav om ytringsfrihed. Man aner også et skrøbeligt jeg, der blot ønsker kærlighed. Digtene er vanskelige at læse og kan opleves upersonlige, når der tordnes mod de store abstrakter.

Lars Skinnebach er en anden digter, som bruger tekst og billede med en advarende tone: Teotwawki : imens i Serbien - 99-2001.

Læs hele vurderingen