Bøger / skønlitteratur / eksperimenterende litteratur

Jeg kan huske


Beskrivelse


Eksperimenterende bog, hvor alle sætninger indledes med "Jeg kan huske" efterfulgt af forfatterens personlige anekdoter om sin barndom og opvækst i Oklahoma, om venskab, idoler og kunstnerdrømme i New York, om poesi, mad, genstande, (homo)seksualitet og meget mere.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2020

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 30. juni 2020

Joe Brainards "I Remember" fra 1975 er en moderne klassiker i erindringsgenren, bygget op af sætninger, der helt og holdent starter med "Jeg kan huske". Vil især begejstre læsere af eksperimenterende litteratur.

Bogen består af fragmenter, der alle starter med "Jeg kan huske" efterfulgt af forfatterens personlige anekdoter om sin barndom og opvækst i Oklahoma, om venskab, idoler og kunstnerdrømme i New York, om poesi, mad, genstande, (homo)seksualitet og meget mere. Fx: "Jeg kan huske at spekulere over om man kunne se at jeg var bøsse". Eller: "Jeg kan huske efterår". Forsiden er uden titelangivelse. Forord af Paul Auster.

En litterær perle, som har inspireret en lang række forfattere. Bogen bygger på et simpelt, men også genialt koncept, hvor Brainards erindringer og personlige anekdoter af især almen, men også mere eksistentiel karakter, er nedfældet som løsrevne fragmenter i en bevidsthedsstrøm. En menneskelig og givende bog, som tager sin læser med gennem hele følelsesregistret og stimulerer til selvrefleksion.

Bogen er blevet hyldet og kopieret siden udgivelsen af mange forfattere, bl.a. Auster og G. Perec. Bogen har træk tilfælles med É. Levés SelvportrætJeg kan ikke huskeStiløvelser, en selvbiografisk kortroman med korte, løsrevne sætninger. I en dansk kontekst kan Peter Adolphsens Jeg kan ikke huske læses som en pastiche på Brainards bog. "Jeg kan huske" anvendes ofte som forlæg til skriveøvelser, på samme vis som R. Queneaus Stiløvelser (Ved Per Aage Brandt)Bogen er blevet hyldet og kopieret siden udgivelsen af mange forfattere, bl.a. Auster og G. Perec. Bogen har træk tilfælles med É. Levés Selvportræt, en selvbiografisk kortroman med korte, løsrevne sætninger. I en dansk kontekst kan Peter Adolphsens læses som en pastiche på Brainards bog. "Jeg kan huske" anvendes ofte som forlæg til skriveøvelser, på samme vis som R. Queneaus Stiløvelser (Ved Per Aage Brandt)Bogen er blevet hyldet og kopieret siden udgivelsen af mange forfattere, bl.a. Auster og G. Perec. Bogen har træk tilfælles med É. Levés Selvportræt, en selvbiografisk kortroman med korte, løsrevne sætninger. I en dansk kontekst kan Peter Adolphsens Jeg kan ikke huske læses som en pastiche på Brainards bog. "Jeg kan huske" anvendes ofte som forlæg til skriveøvelser, på samme vis som R. Queneaus (Ved Per Aage Brandt).


litteratursiden.dk

d. 7. sep. 2020

af

af

Kamilla Ane Petersen

d. 7. sep. 2020

Joe Brainard tager erindringslitteraturen til et helt nyt sted, hvor man selv får lyst til at huske tilbage på sit eget levede og levende liv. 'Jeg kan huske’ udkom første gang i 1975 og er en modern...


Politiken

d. 22. juli 2020

af

af

Alexander Vesterlund

d. 22. juli 2020


Kristeligt dagblad

d. 8. aug. 2020

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 8. aug. 2020


Standart

Årg. 34 nr. 4 (2020)

af

af

Jakob Holm (f. 1973-02-01)

Årg. 34 nr. 4 (2020)