Bøger / faglitteratur / foredrag

Find dine skjulte skatte


Beskrivelse


Foredrag om søge i sine nære omgivelser og finde ressourcer og muligheder for at udrette store ting.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. mar. 2013

af

af

Alma Lind Jensen

d. 21. mar. 2013

En lille, opbyggelig bog til at blive vis af, finde sine skjulte skatte eller -? Jeg har lidt svært ved at udpege en defineret målgruppe, men efter omslagsbilledet at dømme er den henvendt til samme gruppe som læser The secret - hemmeligheden.

Russell H. Conwell (1843-1925) stammer fra Massachusetts, deltog i den amerikanske borgerkrig og opnåede ministerpost. Han var en kendt taler og bogen er en tale af ham, som han har holdt 6000 gange. Denne nedskrevne version blev holdt i Philadelphia, hans egen hjemby. Talen tager udgangspunkt i en anekdote, hvor en mand, der vil være rig, sælger hus og alt andet og drager ud i verden for at lede efter en diamantmine. Han dør fattig og udslidt, mens køberen af hans hus finder en diamantmine i baghaven. Moralen er åbenbar og Conwell uddyber i resten af talen og krydrer med flere episoder for det meste af selvoplevet karakter. I bibliotekssammenhæng er bogen en petitesse. Den egner sig bedst som en lille symbolsk gave til en ven.

Jeg har allerede nævnt The secret - hemmeligheden, 2007, og kommer også i tanke om Profeten senest 2012 af Kahlil Gibran, men bogen vil ikke komme i nærheden af disse rent succesmæssigt.

Som tale betragtet tror jeg, den har fungeret fremragende i sin tid, men som biblioteksbog spår jeg den ingen væsentlig fremtid.