Femogtyve digte

Den rumænsk-franske digter Tristan Tzara, (1896-1963), var aktiv i det lyriske avantgarde-miljø omkring Første Verdenskrig og grundlægger af dadaismen. Oversættelsen af disse digte fra 1918 viser da også dadaismen for fuld udblæsning: Forsøget på gennem selvopfundne og tilsyneladende meningsløse ord (dada) at sprænge det rationelle og logiske sprog i stumper og stykker. Ved hjælp af associationer og ordcollager er digtenes intention ikke at afbilde og efterligne den ydre virkelighed, men at skabe deres egen suveræne virkelighed i sproget: "knoglerne er også skeer for din sjæl/ men vi vil bygge op igen/ en klangfuld grøn under porcelæn/ sover i kraniet". Disse rablende syner der dyrker spontaniteten og underbevidsthedens intuitive måde at danne billeder på stiller store krav til læseren. Digtene er visionære, men også humoristiske, og med udblik til moderne dansk poesi kan man pludselig se at f.eks. Nicolaj Stochholms og Simon Grotrians digte er funderet i den tradition som TT repræsenterer. Enkelte oversættelser af TTs̀ digte findes i antologier, men sammen med andre oversættelser fra det lille, ambitiøse forlag af samtidige kunstnere som Jean Arp og Vicente Huidobro er det en vigtig og litteraturhistorisk central udgivelse.

Læs hele vurderingen