Femogtyve digte og en drøm

Nicolaj Stochholm (f. 1966) debuterede i 1991 med Biografi, som siden er blevet en del af trilogien Sange fra et ophør (00/08). Stochholms nyeste digtsamling bryder med den tidligere strenge systemiske digtning til fordel for et mere åbent udtryk. Hensigten har været at skabe 25 stærke digte, som der står i pressemeddelelsen, frem for et overordnet koncept. Stochholms helt specielle "tone" er dog stadig genkendelig og heldigvis for det. Som med Grotrian kræver Stochholm også en del genlæsninger. Til gengæld belønnes man med snurrig, udfordrende og kompleks poesi, der har lange efterslag. Desuden indeholder digtene en flot musikalitet, som får en til at tænke på 1800-tallets symbolister og romantikere. 1980er lyrikken med især Strunge og Søren Ulrik Thomsen er også tydelige inspirationskilder. Digtsamlingen indeholder to dele, en del med 25 digte og et lille prosadigt-efterslæb på en enkelt side. Prosadigtet indeholder en drøm, mens de 25 digte har mere rod i virkeligheden. De er bl.a. inspireret af bestemte steder eller rejser, andre forfattere eller selve digterprocessen. En bog for kendere af moderne lyrik og som ønsker den bedste kvalitet.

Læs hele vurderingen