Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Farligt venskab


Beskrivelse


Nu er Palmer snart 10 år og skal ifølge traditionen være vrider ved den årlige byfest. Palmer er bange og vil ikke være med til at vride halsen om på duerne til byfesten.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. aug. 1999

af

af

Søren Roth

d. 20. aug. 1999

Waymer har hele sit liv frygtet den dag, da han som tiårig bliver tvunget til at blive vrider. En vrider er en dreng, som ved den årlige byfest bliver sat til at vride halsen om på skamskudte duer. Waymer er uden for gruppen, så da den hårde kerne lige pludselig vil have ham med, er han et let offer for deres mere eller mindre grove påfund. Han kører med, også på grov mobning af andre, men først da gruppens påfund rettes mod ham selv og den due han har taget til sig, bliver det for meget. Det er svært at sige fra og komme ud af gruppen, men han finder mod til at sige fra. Bogen handler om at turde være sig selv, at stå frem som den man er med egne synspunkter, samt om kammeratskab og mobning. Den foregår i en meget amerikansk og udansk ramme, hvor den årlige byfests højdepunkt er konkurrence om skydningen af 5.000 duer i byens park. Man må forestille sig et scenarium, hvor hele byen hader duer, duerne indsamles og opkøbes for at man kan afholde denne konkurrence, hvor overskuddet går til drift af byens park. Alt i stor og blodig stil. Bogen er skrevet i et udmærket sprog og personbeskrivelsen af Waymer fungerer fint. Bogen kan læses fra omkring 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. aug. 1999

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 20. aug. 1999

Årets begivenhed i Waymar er den noget makabre sportsgren: dueskydning. På byfestens sidstedag slippes 5.000 duer fortløbende ud, og 200 skytter står parat til at plaffe dem ned. De duer der rammes, men ikke dør, indfanges af byens 10-årige drenge, vriderne, som har til opgave at vride halsen om på dem. Normalt er det en stor ære at være vrider, men for bogens hovedperson, Palmer, der skal være vrider næste gang, er det lidt af et mareridt. I al hemmelighed har han en due som kæledyr og bedste ven. Den noget usædvanlige sport og Palmers kvababbelser danner rammen om en original historie om at turde sige nej, at få modet til at sige fra. Det gør Palmer, selv om det sociale pres er overvældende. De enkelte personer skildres nuanceret og psykologisk troværdigt, og sproget underbygger drevent den dramatiske udvikling. Et mindre antal trykfejl irriterer, og forsiden, der som forlagets øvrige viser et foto af hovedpersonen, er kedeligt og stillestående, og siger i øvrigt intet om indholdet. Måske er det også et problem, at bogen handler om en 8-10-årig dreng, men henvender sig til læsere fra tidligst 5. klasse.



Informationer og udgaver