Bøger / faglitteratur til børn / løft og kig

Farlige dyr


Beskrivelse


Billedbog med flapper om hvorfor nogle dyr er farlige, hvordan de opsporer deres bytte, og hvordan de jagede dyr forsvarer sig.

Emneord



Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2011

af

af

Poul Wibbert Esberg

d. 27. okt. 2011

Den robuste bog med de få, tykke sider, spiralryg og mange flapper, der kan åbnes egner sig til bladren og højtlæsning for 5-9-årige, selvlæsning for børn nummeret ældre.

De enkelte opslags overskrifter stiller et spørgsmål af typen "hvad forsvarer dyr sig med?" og "hvad er camouflage?", som ikke kun drejer sig om farlige dyr. Spørgsmålene søges besvaret med ret tilfældige eksempler fra vidt forskellige grene af dyreverdenen. Det er de mange naturalistiske og ganske detaljerede tegninger med dertil hørende tekst, som bærer bogen. Disse suppleres af de mange flapper, som man kan løfte og se ind "bag facaden". En lille krokodille følger med på hver side med en lille, hyggelig kommentar.

Bogen indgår i en serie på foreløbig 14 titler, alle lavet i samme stil. Der findes mange bladre-faktabøger om alverdens farlige dyr, men de har primært fotos og ingen flapper, man kan løfte.

Bogen egner sig primært til nysgerrige små, som kan løfte, kigge og bladre, få læst lidt op og undre sig lidt over naturens mangfoldighed.



Informationer og udgaver