Bøger / faglitteratur til børn / løft og kig

I skoven


Beskrivelse


Billedbog med løft og kig-flapper. Om hvad der sker i skoven. Hvem bor i skoven? Hvad spiser rådyrene? Hvordan vokser træerne?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. okt. 2008

af

af

Ulla Møller

d. 2. okt. 2008

Et par bøger til omverdensforståelse for de 4-6-årige, de kan bl.a. bruges i forbindelse med emnearbejde i børnehave og indskoling.

To nye faktabilledbøger i serien Hvem? Hvad? Hvordan? der hermed omfatter otte titler primært om emner i den nære omverden, som kan interessere de 4-8-årige. Bøgerne er oversat fra tysk, og de er skrevet og illustreret af to rutinerede illustratorer i den pertententlige, naturalistiske stil, der kendetegner mange tyske billedbøger og som passer godt til det faglige indhold. Bøgerne er gedigne med kraftige sider i karton og et solidt blankt omslag. De er begge forsynet med flapper af den holdbare slags, også disse er sirligt udført, så billedet stadig fremtræder som en helhed når flapperne løftes. På byggepladsen oplever læserne de mange spændende maskiner, når de følger et byggeri fra fundamentet støbes til det er indflytningsklart, og de møder bygningsarbejderen Benny og andre håndværkere. I skoven ser rammefortællingens børn på både træer og dyreliv og samler blade, frugter og svampe i efterårsskoven.

Byggeri er et emne der interesserer mange smådrenge, hvis helt er Byggemand Bob. Om livet i skoven findes en del billedbøger, for samme målgruppe er netop udkommet Skoven af Liesbet Slegers.

Bøgerne er placeret mellem to målgrupper, idet udstyret med de kraftige sider i karton, spiralryggen og flapperne signalerer pegebog mens det faglige indhold henvender sig til de lidt større børn i børnehave og indskoling.



Informationer og udgaver