Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fanget i ilden


Beskrivelse


En pyroman bliver fanget, og byen ånder lettet op. Pludselig dukker en ny og særdeles voldelig pyroman op. Han forsøger at dræbe Simone, og snart står hele skolen i flammer.

Emneord



Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 2005

af

af

Helle Andersen

d. 7. okt. 2005

Endnu to spændende bøger i den populære gyserserie Koldt blod. Det er nr. 7 og 8, men de kan sagtens læses uafhængigt af de andre. Hovedpersonerne Simone og Tobias er kvikke og særdeles modige. Spændingen i bøgerne stiger støt, og dette kombineret med de korte sætninger, det enkle handlingsforløb, det letglidende sprog (lix 17 og 18) og det hurtige replikskifte skaber en sand læseoplevelse for 10-12-årige både drenge og piger. Forsideillustrationerne appellerer til målgruppen, som ved, at der er gys fra start til slut. I Stop bombe-manden! hjælper Simone og Tobias politiet med at fange en bombemand, der hærger deres by. Det sker dog ikke uden ubehagelige oplevelser, især da Tobias oplever bomben på fodboldbanen, og da Simone bortføres af en bombemand, der trækker hende gennem kloakken hen mod næste bombemål. Tobias redder Simone i sidste øjeblik. I Fanget i ilden afslører Simone og Tobias i et hæsblæsende tempo, at der er mere end én pyroman på spil i byen. En gerningsmand er fængslet, men en aften da Simone har glemt sin mobil i skolens gymnastiksal, står hun pludselig ansigt til ansigt med en pyroman, der ikke kun vil se ild, men også dræbe. Tobias er igen på pletten, og på mirakuløs vis kommer de væk fra forfølgeren og den brændende skole. Handlingsmættet og underholdende læsning for børn i 4.-5. kl. både som fritidslæsning og læsetræning i skolen.