Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Spøgelsesdetektiven : første bog om Theodor Bastian


Beskrivelse


Natten til sin 12-års fødselsdag dør Theodor. Han vågner op på en fremmed borg, i Mellemlandet, fortæller forvalteren. Der er bud efter ham både i Mellemlandet og menneskeverdenen, og han optages på Spøgelsesdetektivskolen, hvorfra han sendes ud på missioner, hvor han møder andre spøgelser og ånder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Torben Bråe Olesen

2008

Dette er en velskrevet spændende gyser, som vil tiltale drenge og piger fra 11-12 år, også velegnet til højtlæsning med børn fra 10 år. Bogen egner sig til fritidslæsning og evt. frilæsning i skolen.

Forfatter kendes bl.a. som medforfatter af Taynikma-serien og medforfatter på tv-julekalenderen Jul i Valhal. Illustrationerne udnytter i de bedste billeder den grafiske effekt ved den sort/hvide silhuet stil der præger de fleste billeder, og ligger godt i tråd med det parapsykologiske og landet mellem livet og døden - mellem lys og skygge. Men de fleste tegninger er små stemningsskabende stregtegninger med en humoristisk undertone, derudover en række små vignetter der giver ekstra luft til siderne. Dette er den første bog om Theodor, så flere kan ventes. Bogen er bl.a. skrevet på Dragsholm Slot, og der er da også en del slotsstemning i bogen. Den har en dækkende og flot forside, samt en meget kompakt, men vel egentlig dækkende bagsidetekst.

Umiddelbart minder stemingen og historiens præmisser mig om Marcus Sedgwicks Dødedagene, som ikke har så megen humor, og så genkendes der også reminicenser af Harry Potter-historierne. Dette er et godt dansk bud i genren.

En vellykket gyser der har et lidt grotesk udgangspunkt umiddelbart; hovedpersonen dør i det første kapitel, men det er hele historiens udgangspunkt for mødet med spøgelser, ånder og staveplader, og den fungerer godt. Det skal nok blive en meget læst serie for målgruppen.