Bøger / faglitteratur / idebøger

Familieliv : aktiviteter og boligideer for store og små


Beskrivelse


Inspiration til årets fester, enkle retter, boligindretning, opbevaring og forskellige former for pynt.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Ulla Møller

2007

Lisbeth Wedendahl er interiørstylist og kendt fra bl.a. Hjerterum på DR1. Hun fotograferer selv sine interiører, og netop billedsiden er nok bogens styrke. Den er gennemillustreret med stemningsfulde farvefotografier af børn, udendørsliv og hjemmehygge, hvor teknik og motivvalg dog flere steder kunne være bedre. Bogen er en coffee table bog eller måske et overdimensioneret, superlækkert boligmagasin til den unge familie. Den er årstidsopdelt og giver opskrifter og ideer til indretning ude og inde fra det tidlige forårs lysegrønne blade til julens mættede røde farver. Bogens opskrifter ser lækre og nemme ud, men måske er en opskrift på pandebrød/snobrød, hvor råvarerne er økologiske og der er brugt Maldonsalt en smule for meget, og rabarbersaft hører da vist foråret og ikke efteråret til. Generelt adskiller bogens forslag til indretning med loppefund og til lege og aktiviteter sig på ingen måde fra de ideer, der til stadighed er at finde i ugeblade og andre tidskrifter. Selv om undertitlen er "aktiviteter og boligideer for store og små" er det de "stores", den unge forældregenerations iscenesættelse af sig selv og deres familieliv, der er i fokus. Bogen kan minde om Krudtugler & kanelsnegle : opskrifter, tips og idéer til familier med børn, 2004 der dog har mere substans og mere fungerer på børnenes præmisser.


Weekendavisen

d. 25. maj 2007

af

af

Pernille Stensgaard

d. 25. maj 2007