Fædrenes jord

Storgårdens ejere og et husmandspar sættes overfor hinanden i denne Lars Nielsen roman (1. udg. 1948) repræsenterende henholdsvis magt og indflydelse og den fremvoksende bevidste husmandsbevægelse. De dramatiske hændelser, der fører til Storgårdsfolkenes fald er dog primært forklaret ud fra Stefans dårlige karakter, hvorimod de personer, der opnår »lykke« vinder på grund af deres gode egenskaber. Lars Nielsen kan undertiden skildre reelle problemer i bondemiljøer, men når han som her anvender psykologiske forklaringsmodeller på et samfunds udvikling, bliver hans overordentlig primitive menneskesyn en forhindring både for læseren og for at han selv kan få puslespillet til at gå op, »at få det gode til at sætte det onde til siden uden nogen egentlig hævn«. Da idéindholdet spiller en væsentlig rolle i Lars Nielsens forfatterskab må Fædrenes jord falde på sine egne præmisser.

Læs hele vurderingen