Bogen er til dem, der holder af de brede slægtsskildringer med solid basis i landbomiljøet. Naturligvis til ældre og måske nok mest kvindelige læsere, men da hovedpersonen er en stærk og ukuelig kvinde, ser jeg ingen hindring for appel til en yngre målgruppe

.

Dette er bind 3 i en serie på 4, nr. 1 er Folkene på Innhaug, 2007, hvor historien tog sin begyndelse langt oppe i Trøndelag i 1809. Her i bind 3 er Olines datter Magret blevet voksen og flytter med sin ægtemand Erik og sin spæde søn til en bygd langt derfra ude ved kysten. Magret og hendes familie bliver efter nogle strabadser accepteret i det lille samfund, hvor man trods alt også som udefra kommende får respekt for en god arbejdsindsats. Men Magret har sine dæmoner at slås med, hendes strenge gudstro lader hende ikke i fred, da hun ikke er gift med sin søns far. Ejheller er ægtemanden hendes livs kærlighed. Hun kommer dog overens med sin fortid ved denne histories slutning. Fortællingen har mange folkloristiske detaljer, sine steder forsynet med opklarende noter, de giver farve og troværdighed til historie i underholdningsgenren. Der er mange personer på rollelisten, hvor kun kvinderne og især Magret får nuancer

.

Jeg vil ikke sige Korch, men måske Olesen Løkken og Toril Brekke, hvis fine sprogbehandling Elstad dog ikke helt matcher

.

God solid historisk fortælling fra det hårde slid for dagligdagen i de norske fjelde

.