Til historisk interesserede og roman- og dokumentarlæsere om emnet holocaust

.

I 1960 begik David Rosenberg, forfatterens far, selvmord indhentet af svære psykiske eftervirkninger som jødisk overlevende fra Auschwitz. Sønnen Göran fortæller her i en kombination af biografi og roman historien om ham og moderen, der begge kom til Sverige kort efter krigen. Bogen er bygget på breve, erindringer og historiske kilder set gennem brudstykker af forfatterens egne barndomsoplevelser og tanker i faderens fodspor gennem en rejse på åstederne i Polen og slavelejrene i Tyskland. Fremstillingen er ofte fragmentarisk opbygget med tankespring og erindringsnedslag tilsat svensk lokalhistorie med kontrasten mellem Polens udryddelseslejre og ghettoer kontra det fredelige Södertalje. Et moment som ofte gør læsningen springende men til gengæld også oplevelsen stærk og nærværende, idet læseren selv sættes i spil og tankerne i gang om et vigtigt stykke historie, som aldrig må glemmes. Specielt stærkt står ikke bare forfatterens genoplevelse af barndommen men også sam- og nutidsperspektiveringen af begivenhederne i ghettoen, hvor den jødiske ledelse i vægring ved at indse det ufattelige ofrede tusinder i håb om at redde andre

.

Af forfatteren også Det tabte land. Om holocaustofre en del men om ghettoen især fx De fattige i Lodz

.

En ofte lidt fragmentarisk men personlig og stærk skildring af forfatterens barndom, centreret om faderens ulykkelige skæbne som holocaust-offer under og efter krigen

.