Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Et farligt rollespil. Bind 2


Beskrivelse


På koloni i Sverige, bliver Mads bidt i halsen af to rigtige vampyrer. Lykkes der for vampyrerne at suge alt blod ud af Mark, vil han blive til en vampyr. Hvad skal de gøre?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2005

af

af

Henrik Munch Halvorsen

d. 16. dec. 2005

Denne udgivelse fortsætter, hvor Et farligt rollespil (04/12) slap. Mads og Jonas er på koloni i Sverige med deres klasse. De har spillet live-rollespil i skoven, hvor Mads er blevet væk fra de andre. Da de endelig finder ham, har han to mærkelige mærker på halsen. Er det myggestik eller noget helt andet som har bidt ham? Læseren kender svaret, men det gør Mads' kammerater ikke før et stykke inde i bogen, hvor det går op for dem, at det er et vampyrbid. Så gælder det liv eller død, for lykkes det vampyrerne at få fat på Mads og suge alt blod ud af ham, vil han blive til en vampyr. Det lykkes for Mads og vennerne at bekæmpe vampyrerne, men freden afbrydes på sidste side, da de erfarer, at deres lærer er bleg, har to mærkelige mærker på halsen, spidse kindtænder og afskyr lugten af hvidløg. Mon ikke der kommer endnu en udgivelse i denne serie? Bogen kan læses af børn fra ca. 9 år og vil vække stor lykke blandt de mange læsere, som ønsker uhyggelige bøger, der giver et sug i maven uden dog at være for uhyggelige. Craig Stephens har lavet illustrationer til teksten. Illustrationerne illustrerer uhyggen i teksten godt og appellerer til målgruppen. Stephens er meget brugt som illustrator til uhyggelige letlæsningsbøger. Hans streg rummer meget uhygge og mystik med stor detaljerigdom samt en blanding af realisme og fantasi.