En selvskaders dagbog : en beretning om kampen mod selvskade, stemmer og selvmordsforsøg, men ikke mindst om vejen ud!

En ung piges beretning om livet som skizofren med en selvskadende adfærd i form af overdoser. Til læsere der vil have indblik i psykisk sygdom og selvskadende adfærd.

Denne efterfølger til Stemmerne siger, at jeg skal begynder med, at Mia har det godt. Hun er kommet ud af sin selvskadende adfærd, hun bor med sin kæreste og veninde på et godt bosted, og hun har gode relationer med sine behandlere. Men da kæresten og veninden skal flytte, og kontaktpersonen får nyt job, falder Mia i igen. Hun tager en ikke-dødelig overdosis af sin medicin, og det bliver blot den første ud af mange. Nu følger en tid med indlæggelser og nye læger, som hun skal fortælle sin historie til igen og igen. Corona-restriktionerne gør det heller ikke lettere at leve med en psykisk sygdom. I sidste kapitel nævner hun det der har hjulpet hende til at begrænse selvskaden, fx behovsudsættelse og mere kontakt til kroppen. Hun håber at bogen vil kunne hjælpe andre i samme båd til at se, at der findes en vej ud af selvskaden, selvom det er svært.

Mia fortæller om sit liv i en blanding af dagbogsnoter i kursiv, og med en uddybende tekst i et hverdagsagtigt sprog. Bagsiden lover vejledning til at komme ud af selvskade, men de konkrete råd fylder ikke meget i forhold til den kronologiske levnedsbeskrivelse. Den vil til gengæld kunne hjælpe andre selvskadere med trøst og spejling.

Kronisk blåEnglespor og Englespor er også personlige beretninger om selvskadende adfærdKronisk blå og er også personlige beretninger om selvskadende adfærd.

Læs hele vurderingen