En ny kristendom i en ny verden : hvorfor traditionel tro er ved at dø og hvordan en ny tro er ved at blive født

Forf., der er anglikansk biskop, tror ikke på en personlig Gud, ligesom han heller ikke tror på, at Jesus døde for vores synders skyld. I stedet vil han se Gud som et symbol på Væren i sig selv. Han understreger flere gange, at dette ikke betyder at bevæge sig væk fra Gud, men snarere imod en større Gudsoplevelse, og han fastholder sin kristne tro. Han tror, at kristendommen er nødt til at undergå en radikal forandring for ikke at gå til grunde. Årsagen til miseren ser forf. i en teistisk opfattelse af Gud som et væsen med overnaturlig magt, som opholder sig uden for denne verden og af og til griber ind i den for at gennemføre sin guddommelige vilje (forf. def.). Det radikalt nye starter, når teismen dør, og Gud som en Væren uden for livet forsvinder fra vores ordforråd. Forf. ønsker at starte en reformation, der er større end Martin Luthers, og han ønsker at slå bro mellem den akademiske teolog og den almindelige kirkegænger. Radiomedarbejderen Egon Clausen gennemgår hans forfatterskab i sit efterord, hvoraf det fremgår at nogle opfatter forf. som progressiv, andre som konservativ. Forf. er på sikker teologisk grund, men jeg tror, at det kan være svært for læseren at acceptere hans tese.

Læs hele vurderingen