Bøger / faglitteratur

En lille tur i Frankrig
Gennem Frankrig i automobil


Beskrivelse


Henry James og Edith Wharton var forfattere, nære venner og begejstrede for automobilens fortræffeligheder. Vi følger dem på flere rejser rundt i Frankrig, en af dem sammen. For læsere af rejselitteratur.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. apr. 2021

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 26. apr. 2021

Henry James og Edith Wharton var forfattere, nære venner og begejstrede for automobilens fortræffeligheder. Vi følger dem på flere rejser rundt i Frankrig, en af dem sammen. For læsere af rejselitteratur.

Kunsten at rejse med automobil var lige opstået og udviklede sig hastigt, da Henry James erklærede at "automobilen er et fortryllende vidunder" og at det perfekte rejsemål var "det store og milde, gamle Frankrig", hvor han i 1882 rejste rundt. "En lille tur i Frankrig" er en rejsebeskrivelse og rejseguide på samme tid. Den er fyldt med tips og idéer til rejsen, kultur- og arkitekturkritik, litterære referencer og mange personlige betragtninger. I år 1900 møder James første gang Edith Wharton og med tiden bliver de nære venner. I 1906 tog Wharton, der også holdt af at køre i automobil, hul på en rundrejse gennem Frankrig. I "Gennem Frankrig i automobil" omtales tre rejser, heraf en rundrejse i Sydvest til Pyrenæerne og Rhônedalen på tre uger, hvor James var med. Whartons tekst viser, at hun er den opmærksomme turist og at turismen for hende er undersøgende, konstruktiv og kreativ. Hun studerer med åbent sind mennesker, arkitektur og landskaber på sin vej.

Særdeles fine og unikke tekster, der beretter om et Frankrig, der ikke er mere, og en rejseform i et helt andet tempo end i dag. Et fremragende forord af Julian Barnes binder de to tekster perfekt sammen.

Et fint nutidigt supplement kunne være Kunsten at rejse, der handler om forventninger og besværligheder med at rejse i den store verden.


Weekendavisen

d. 11. juni 2021

af

af

Pernille Stensgaard

d. 11. juni 2021



Informationer og udgaver