Bøger / faglitteratur / strikkeopskrifter

En knag til at strikke


Beskrivelse


Opskrifter på tørklæder, sjaler, ponchoer og bluser, der kan strikkes på en knagerække, opdelt i tre forskellige sværhedsgrader. Med detaljerede beskrivelser til hver enkelt model.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jette Andreasen

2007

Har man lyst til en anderledes strikkeudfordring, kan man gribe en knagerække og et nøgle garn og få moderigtigt strik ud af anstrengelserne. Her i 3 sværhedsgrader, så alle i princippet kan være med. Opskrifterne ser umiddelbart lidt indviklede ud, så bogen kan bedst bruges af voksne, omend teknikken nok vil tiltale større børn.

Den ret enkle teknik forklares først ved hjælp af tydelige tegninger. På en knagerække med 16 knager - dog nærmere en dertil indrettet strikkerive, hvilket ikke forklares - kan der både slås op, strikkes glat- og mønsterstrikning og lukkes af. Opskrifterne er markeret med sværhedsgrad. Der lægges ud med et lille tørklæde. En kort vejledning, en mønstertegning og et helsides foto findes for hver af de 17 opskrifter, der mest er til sjaler, men også indeholder en 3-i-1 model til en kjole/poncho/nederdel. Mønstrene er med store huller og arbejdet får et lidt flosset tilfældigt udtryk, som nok er trendy, og især vil tiltale modebevidste unge piger.

Teknikken er tidligere beskrevet i Jytte Slente: Strik på knagerækken, 2003.

En strikkebog, der med sin teknik uden strikkepinde udvider strikkebegrebet, og med sine stormaskede sjaler vil appellere til yngre kvinder.