Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En hule i skoven


Beskrivelse


Det er blevet forår, så Jeppe og Lærke pakker en madkurv og cykler en tur i skoven for at se til deres hule.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juni 2002

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 25. juni 2002

Med udsendelse af forårsbøgerne i let version er serien Årstidsbøger komplet. De tre bøger har handling og illustrationer identiske med de oprindelige, men med en bearbejdet tekst. I Hjemme hos Jeppe leger Lærke og Jeppe doktor, men da mor kommer hjem, må de lave gækkebreve i stedet. I Påskeferien er Jeppe og Lærke på besøg hos Jeppes farmor i Sønderjylland, hvor der er både påskeæg og påskeharer. I En hule i skoven er det blevet forår, og Lærke og Jeppe cykler ud for at se til deres hule i skoven. Sammen med de tre bøger foreligger <k >Forår, der også findes i stort format. De flotte, farvelagte illustrationer består af Jesper Frederiksens billeder, hvori Irene Hedlund har tegnet små vignetter, samt af farvefotos. Alle bøgerne har et tiltalende layout, hvor teksten, der er sat i korte linier, kan selvlæses fra 1.-2. klassetrin. De kan dels anvendes til selvstændig læsning og dels som del af et læsesæt i indskolingen. Sammen med forårsbogen kan de desuden bruges i den første samtale om årstiderne i folkeskolens yngste klasser.