Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En frygtelig ugerning


Beskrivelse


Roman bygget over virkelige hændelser. Den fattige 9-årige dreng Niels fra landsbyen Tvis overværer i 1907, at hans fars husholderske Maren hænger sig selv og familiens seks små børn. Niels går en usikker skæbne i møde.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2001

af

af

Inger Søndergaard

d. 15. okt. 2001

En alvorsfuld og gribende historisk børnebog, der bygger på en virkelig hændelse i landsbyen Tvis ved Holstebro i 1907. Den handler om fattige børns livsvilkår. Vi følger den 9-årige Niels og hans familie, der lever på sultegrænsen og kæmper mod fattigdommens trange kår. Faderen er enkemand, og han ansætter ulønnet Maren til at passe hus og børn. Maren er gravid ved ansættelsen, og hun får selv 3 børn. For at komme elendigheden til livs beslutter faderen, at børnene skal tvangsfjernes, men Maren finder ingen anden udvej end at hænge sig selv og 6 små børn, mens Niels ser magtesløst til. Efter begravelserne er fattiggården og børnehjem en truende fremtidsudsigt, men et besøg af den legendariske børneven, Peter Sabroe, påvirker Niels' fremtid. Han bliver sendt bort og får måske en chance. Omsorg for fattige børn har altid optaget den produktive forfatter. Hun er har også tidligere beskrevet tiden og dens problematikker i serien om Den grå heks, 1986-97, og i faktabogen bag: Peter Sabroe og pigehjemmet Hebron, 1999. Denne børnebog er handlingskompliceret, men skrevet letforståeligt i et enkelt og dialogrigt sprog. Omslaget er lige så dystert og alvorligt som indholdet. En bog der fortjener at blive læst og debatteret af børn fra 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2001

af

af

Boy Olesen (skole)

d. 15. okt. 2001

Virkelige hændelser i landsbyen Tvis ved Holstebro ligger til grund for denne roman. Den 9-årige Niels er bogens hovedperson, og sammen med ham får vi et indblik i livet hos den dårligst stillede del af befolkningen, hvor børn der dør af sygdom, underernæring og af mangel på hygiejne er almindeligt. Niels' mor er død, og derfor har faderen fået en husbestyrerinde, Maren Nielsen. Et brudt løfte om ægteskab og et ensomt arbejde dagligt med de mange børn, driver Maren ud i sindsyge, som resulterer i at hun dræber Niels' 6 mindre søskende inden hun tager sit eget liv. Politikeren Peter Sabroe kommer til Tvis og sammen med den lokale "heks" Yrsa gøres de voksne ansvarlige for børnenes vilkår. Bogen er meget læsevenlig bl.a. med stor linjeafstand og med forholdsvis få ord pr. linje. Sætningerne er korte og der er ikke brugt unødige lange ord. Velegnet som fællesbog fra 5. klasse og som selvlæsning fra 6. klasse. Afsnittet som omhandler børnemordene, er meget rystende læsning, som man skal være opmærksom på når bogen anbefales.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 11 (2002)

af

af

Tonny Hansen

Årg. 119, nr. 11 (2002)


Læsepædagogen

Årg. 50, nr. 1 (2002)

af

af

Heidi Bock Thomsen, Randi Solvang

Årg. 50, nr. 1 (2002)


BUM

Årg. 18, nr. 1/2/3/4 (2001)

af

af

Bo Nake

Årg. 18, nr. 1/2/3/4 (2001)