Bøger / faglitteratur

En afhandling om hvid magi eller Disciplens vej


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Regler for udøvelse af magi, en sjælelig indsigt. Bogen bygger bl.a. på esoterisk og teosofisk tankegang.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Adda Lykkeboe

d. 19. dec. 2018

Forf. 1880-1949 blev fra 1919 og ca. 30 år frem af tibetaneren, en okkult mester, dikteret en række skrifter, omhandlende vejledninger til menneskeheden. Bogen her giver regler for udøvelse af hvid magi, der ikke er trolddom eller stræben efter magt, men er en sjælelig indsigt. En af reglerne omhandler okkultisme og reinkarnation og belæringen om, at døden er forkert opfattet. - Inden næste århundrede er omme, vil det definitivt erkendes, at døden ikke er, hvad vi tror i dag. Det kommende menneskes bevidsthed vil være af en sådan art, at et virke på både astralt og fysisk plan samtidigt vil forekomme. Vor snarlige indtræden i Vandmandens tegn vil betyde et mægtigt skridt fremad i åndelig oplysning. Tvivl og higen efter tro vil afløses af erfaret viden om Gud og universets sammenhæng og oprindelse. - Værket kan benævnes som en instruktions- og studiebog. Det kræver stor indforståethed i esoterisk og teosofisk tankegang samt i Baileys øvrige værker, hvoraf fem titler foreligger pådansk. Den er godt og tilgængeligt oversat som gruppearbejde og har et stort stikordsregister. Anskaffelse må bero på erfaringer med forfatterskabet, og jeg må her konstatere, at Bailey har fået en større benyttelsesgrad, end jeg havde forventet.