Bøger / faglitteratur / håndbøger

Magi : over 40 hemmelige opskrifter på, hvordan du får held i kærlighed, arbejde og spil


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2001

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 22. okt. 2001

Man tager: 3 hvide lys, 2 små løg, en rød snor, lidt salt og 2 sølvbirkekviste, og hvis man den 21. december følger vejledningen i bogen, opnår man at lette sin vej i den mørke tid. Denne bog om magi indeholder mere end 40 formularer, som medfører held og lykke, hvis man tror på det, og man har rene motiver. Det er nødvendigt med den rigtige magi i sindet og så en del remedier, hvoraf de fleste kan købes i almindelig forretninger, nogle har man hjemme eller det er ting, der findes i naturen. Endvidere indeholder bogen 3 forseglede sider med trylleformularer, som skulle være kraftfulde og som kan fjerne negative påvirkninger, og som kun bør anvendes i nødstilfælde. (Da jeg hverken har en uønsket elsker jeg vil slippe af med, eller en kollega der generer mig på arbejde, har jeg endnu ikke åbnet nogle af disse sider). Formularerne har baggrund i mange forskellige slags magi og mange forskellige kulturer: numerologi, krystaller, kelternes trækalender, de gamle ægyptere, afrikanske danseritualer, de nordamerikanske indianeres ritualer, heksekunst m.m. For mig er det en meget overfladisk bog med en masse påstande om, hvordan man kan blive lykkelig og opnå hvad man vil, og jeg har svært ved at tage det hele seriøst.



Informationer og udgaver