Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Emilia og ponyerne


Beskrivelse


Hesteglade Emilia får sin drøm om egen hest opfyldt. Men lykken varer kort, for hendes nye hest bliver syg.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2015

af

af

Helle Laursen

d. 3. juni 2015

Emilia får sit brændende ønske om at få sin egen pony opfyldt - føllet Sprint. Men Sprint bliver syg. Har Emilia råd til at dyrlægen kommer? For 10-12 år.

Emilia er en rigtig hestepige og bruger al sin fritid sammen med ponyerne på Udholm gård. Her er hun med til at passe ponyerne, og er ude at ride hver dag. En morgen får hendes yndlings-pony et føl, Sprint, som Emilia til sin overraskelse får i fødselsdagsgave. Hendes højeste ønske er gået i opfyldelse. Hun har nu sin egen hest. Desværre bliver Sprint syg og skal opereres. Emilia har ikke de 5000 kroner en operation vil koste, og er fuld af bekymring.

Det er en rigtig hestepige bog, der galoperer af sted. Handlingen om livet med hestene på Udholm fortælles af Emilia. Bogen er tidligere udkommet under titlen Rikke og ponyerne på forlaget Tommeliden,1994. I den nye udgave er forsiden og opsætning af teksten ændret, så den er lettere at læse. Der er små ændringer i indholdet. Der er ændret navn på et par personer, blandt andet er Rikke blevet til Emilia. Der er desuden tilrettet i forhold til at mobiltelefonen er blevet opfundet siden 1994, samt generelle prisstigninger. Sproget virker en smule gammeldags. Et par steder står der "Rikke" i stedet for "Emilia", hvilket er ret forvirrende for læseoplevelsen. Der er en blank side i bogen.

Der er mange hestebøger til piger. To gode bud er serien om "Pony & co." og "RAP Rideskolen Agersøs ponyer".