Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Amanda & Ila fra nu af


Beskrivelse


13-årige Amanda får endelig sin egen hest, og heldigvis vil Kaja fra rideskolen hjælpe hende med træning og pasning. Men hvad er der galt hjemme hos Kaja?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. aug. 2017

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 7. aug. 2017

Endelig får Amanda på 13 år opfyldt sit største ønske: sin egen hest. Hun bliver også ven med den lidt ældre Kaja på rideskolen. Men der er et eller galt hjemme hos Kaja. En bog om heste, venskab og familier for piger mellem 10 og 13 år.

Den sommer, Amanda fylder 13, bliver anderledes på mange måder. Hun får endelig sin egen hest, og hun bliver ven med Kaja, som er en dygtig rytter. Det er heldigt, at Kaja kan hjælpe med at træne, for det kan være svært at gå fra de stabile og sløve rideskoleponyer til sin egen friske hest. De to piger hygger sig med ridning, hestepasning, snak og ture. Men langsomt går det op for Amanda, at noget ikke er, som det skal være hjemme hos Kaja, og sommeren slutter mere dramatisk, end hun havde forestillet sig. Forfatteren er svensk, ikke tidligere oversat til dansk, og bogen er første del i en serie.

En fin og hurtigt læst bog fra et troværdigt og meget nede på jorden rideskolemiljø i en lille by i Nordsverige. Men også en bog om to ret forskellige pigers venskab, og de problemer de hver især tumler med gennem en lang sommer. Bogen har flere dramatiske højdepunkter og kan måske også give lidt våde øjne.

En anden hestebog for samme aldersgruppe med lidt mere på hjerte end bare at ride og pusle om heste er Carla, min CarlaZafir om en pige, der lyver sig til at være hesteejer. Heste og personlige problemer kombineres også i ZafirEn anden hestebog for samme aldersgruppe med lidt mere på hjerte end bare at ride og pusle om heste er Carla, min Carla om en pige, der lyver sig til at være hesteejer. Heste og personlige problemer kombineres også i .