Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Else Alfelt - tomhedens æstetik


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling i anledning af 100-året for Else Alfelts fødsel.

Published in connection with exhibition marking the 100. anniversary of Else Alfelt's birth - Danish text.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 2010

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 7. okt. 2010

Til interesserede i kunstbevægelsen COBRA og kunstneren Else Alfelt.

Bogen er udgivet i forbindelse med 100-året for Alfelts fødsel og udstillingen "Tomhedens æstetik" med billeder fra COBRA kunstneren Else Alfelt på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning. Alfelt er en af de få kvindelige kunstnere i avantgarde kunstbevægelsen COBRA. Alfelt er måske ikke en af de mest kendte fra COBRA-bevægelsen, men hendes billeder med de mange former, farver og hvide konturer gør hendes stil helt unik. Alfelts arbejde og kunst bliver formidlet godt i bogen gennem små essays, men forudsætter interesse i kunst og viden om kunstbegreber. Bogen indeholder en biografisk tidslinje med tekst og billeder fra Alfelts liv. I bogen er der også tekster om de forskellige teknikker Alfelt brugte, bl.a. akvarel, som hun er mest kendt for, men også mosaik. Bogen er spækket med lækre fotografier af Alfelts kunst.

Der er udkommet en del bøger fra udstillinger med Alfelts kunst, og bøger om kunstnerparret Else Alfelt og Carl-Henning Pedersen. Men denne er en af de bedre.

En rigtig flot bog, der dog forudsætter en del viden om kunst.