Bøger / faglitteratur / biografier

Billeder i opbrud : Mette Rishøj og maleriet
Pictures in the rise (flere sprog)


Beskrivelse


Om den danske maler Mette Rishøj (f. 1972) og hendes univers. Med gengivelse af hendes malerier der viser et farvestrålende men fragmenteret industrilandskab med rygende skorstene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 2011

af

af

Jette Andreasen

d. 31. maj 2011

Vil man som almindelig kunstinteresseret følge med i de lidt mindre belyste områder af dansk samtidskunst er Ole Lindboes kunstnerbiografier et bud. Her om den autodidakte maler Mette Rishøj.

Mette Rishøj (1972-) debuterede på Charlottenborgs forårsudstilling i 2005 og har siden udstillet på gallerier i ind- og udland. Bogen er illustreret med mange gode gengivelser af hendes billeder, der viser et farvestrålende men fragmenteret industrilandskab med rygende skorstene. Ole Lindboe, redaktør af Magasinet Kunst, tager i sin analyse udgangspunkt i katastrofe, dystopi og futurisme. Men fortæller også om kunstnerens afsæt i et ophold på Ærø Kunsthøjskole. Mette Rishøj kommer selv til orde, da en del af bogen er formet som et interview om motiver og kunstnerliv. Med sideløbende dansk og engelsk tekst.

Bogen er den eneste om Mette Rishøj, og minder i udstyr og opbygning om Ole Lindboes andre biografier, senest Erindringens album : Ole E. Petterson og maleriet, 2011.

En fint illustreret præsentation af en mindre kendt dansk kunstner.