Denne bog henvender sig til José Saramagos mange trofaste læsere, samt til læsere, som holder af historiske og fabulerende fortællinger.

Den portugisiske forfatter, som modtog Nobelprisen i litteratur i 1998, er netop afgået ved døden her i sommeren 2010, og denne bog blev således den næstsidste roman fra hans hånd. Handlingen udspilles i 1551, hvor den portugisiske kongefamilie vil give fætter Maximilian, ærkehertug og vicekonge af Spanien, en passende bryllupsgave. De vælger at forære deres indiske elefant Salomon til fætteren. Man følger således elefantens dramatiske rejse til Valladolid i Spanien, hvor Maximilian endnu residerer en kort tid endnu - og senere videre til Wien - sammen med elefantpasseren Subhro og en karavane af portugisisk rytteri hele bogen igennem. Fortællingen er baseret på en historisk begivenhed og fortælles på en satirisk og underfundig facon. Sproget er typisk for forfatteren. Lange sætninger, få punktummer, lige marginer, egennavne skrevet med småt og tanker og replikker ind i mellem hinanden. Det gør bogen ret svær at læse, men samtidig er det sprogligt en stor nydelse.

José Saramagos varemærke var den politiske fabel, og denne bog passer fint ind under denne betegnelse. Bogen er ret unik, og derfor svær at sammenligne med andre romaner.

Selv om bogen er lille af omfang, så er det en betydelig udgivelse. Man bliver grebet af forfatterens samfundssatire og kritiske fortællestil.