Bøger / faglitteratur

Egil Fischer og Femmøller strand


Beskrivelse


Historien om Danmarks første byplanlagte ferieby ved Femmøller Strand på Mols. Bogen giver desuden en karakteristik af Egil Fischer (1878-1963) og hans betydning for byplanlægning, naturfredning og sommerhuskulturen i Danmark.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2015

af

af

Helle Winther Olsen

d. 17. sep. 2015

Historien om bygmesteren og hans unikke masterplan fra 1920'erne: Danmarks første byplanlagte ferieby ved Femmøller Strand på Mols. For læsere der har interesse i det lokalhistoriske element og/eller i byplan- og arkitekturhistorie.

Egil Fischer (1878-1963) var uddannet murer og bygmester (ikke arkitekt). Han interesserede sig stærkt for byplanlægning, stiftede fx Dansk Bypanlaboratorium, men havde svært ved at få sine ideer solgt til bygherrerne: kommunerne. I 1920'erne forelskede han sig så i Femmøller på Mols, begyndte at opkøbe jord, lavede en udstykningsplan og en naturplan og udsendte et manifest til beskyttelse af området. Senere fulgte en bebyggelsesplan der følger to akser: kulturaksen til kirke og friluftsliv og en kommerciel akse til handel og håndværk. Hans egne huse blev opført i murværk og bindingsværk og udstråler den enkelhed som dansk sommerhusbyggeri er kendt for. Bogen gennemgår en række af boligerne både ud- og indvendigt og understreger Fischers fremsynethed.

Idehistorikeren Morell leverer en faglig og saglig karakteristik af Fischer og hans betydning for byplanlægning, naturfredning og sommerhuskulturen i Danmark. De fine fotografier og plantegninger understøtter og letter den lidt kompakte tekst. Bogen skal læses og ikke kun billedlæses.

Morell udgav i 1998 Egil Fischer's Mols, men betragter selv den nye bog som den ultimative skildring af Fischer og Mols.