Bøger / faglitteratur

Dzogchenpraksis : som bevidsthedsvidde


Beskrivelse


Om kvintessensen af dzogchen, der regnes for en af de højeste tibetanske meditationsformer, vågenhed og rummende medfølelse.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 2003

af

af

Claus Bundgaard

d. 21. feb. 2003

Når jeg skal forklare, hvad denne bog handler om, må jeg ty til at citere fra dens indledning for at være sikker på, at jeg ikke siger noget sludder. Bogen er den femte af Bertelsens bøger om bevidsthedens anatomi, hvor den første var Højere bevidsthed (1983). Dzogchen er en tibetansk meditationsform, som forfatteren under kyndig vejledning af Tulku Urgyen Rinpoche (1920-1996) har praktiseret for at udforske bevidsthedens dimension. Med Kopernicus' opdagelse af at det er solen, der står stille i forhold til jorden og ikke omvendt, som analogi, mener Bertelsen, "at bevidstheden er det primære, den egentlige og fundamentale kendsgerning, og at kroppen, sindet og personligheden er sekundære udtryk". Bertelsens religionsfilosofiske tekster har aldrig været letlæsning, men for de, der forstår hans tilsyneladende logiske erkendelser og ræsonnementer og ikke har brug for en tilhørende dogmatik, er bogen uomgængelig læsning.


Weekendavisen

d. 28. feb. 2003

af

af

Lars Bukdahl

d. 28. feb. 2003