Bøger / faglitteratur / kogebøger

Dr. Hertz - slank med middelhavsmad


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lone Krøgh

2007

En efterfølger til forfatterparrets Dr. Hertz' slankebog fra 2004. Som denne bygger den på principperne bag det glykæmiske indeks (spar på kulhydraterne ved at undgå sukker og sødt, hold igen med kartofler, hvide ris og madvarer lavet af hvidt mel), og efter en kort introduktion til køkkenerne fra Sydeuropa og Nordafrika og til teorien bag det glykæmiske indeks følger en lang række opskrifter. Der er forretter, frokost, hovedretter, tilbehør, saucer og dressinger og en lille smule kage, frugt, ost og brød. Til de fedt- og kulhydratfattige retter bliver der brugt masser af grønsager, fjerkræ, fisk og skaldyr, lidt oksekød og der er enkelte opskrifter med lam, ged og kanin. Det er først og fremmest en bog, som appellerer til de læsere, der i forvejen har lyst til middelhavsmad, dernæst til læsere, som i tilgift ønsker at tabe sig. I forhold til forfatterparrets (læge og madskribent) første bog fylder teorien bag denne form for vægttab langt mindre og forventes i en vis grad kendt. Slankebøger er der altid et umætteligt behov efter, og det glykæmiske indeks, kulhydratkure og Dr. Atkins er stadig efterspurgt, omend måske knap så meget som for et par år siden. Velredigeret og flot layoutet bog, som vil kunne bruges på alle folkebiblioteker.