Hvem havde mon forestillet sig en selvstændig fortsættelse af 

En ny tid

---

---

? Her er den, og den kan til nød læses alene, men det anbefales klart, at man læser romanerne i rækkefølge. For Ida Jessens mange læsere og alle dem, der holder af hverdagsskildringer, hvor det store ligger i det små

.

Hvor "En ny tid" er enken Lillys dagbogsoptegnelser, er det her hendes mand, læge Vigand Bagge, der fortæller. Vi er i Thyregod sidst i 1920'erne, hvor Vigand er dødeligt syg, men holder det skjult. Om natten skriver han om stort og småt på forskellige papirlapper, mens han tænker på sit liv, hverdagen som læge på den fattige Vejle Vesteregn, sit kølige ægteskab, sin livsuduelige mor og den far, der hængte sig, da Vigand var 8

.

Vigand Bagge er en mand af få ord, så man skal læse mellem linjerne for at få det hele med, ikke mindst hvad angår kvinderne i hans liv. Faktisk er han så privat, at han efter endt læsning stadig fremstår som lidt af en gåde; hvorfor er han sådan en stivstikker, og hvorfor gør han alt så svært for sin kone? Suverænt velskrevet og komponeret er romanen på linje med forgængeren, men som hovedperson er Vigand svær at forstå og svær at holde af

.

For fuldstændighedens skyld er man næsten nødt til at læse "En ny tid" sammen med "Doktor Bagges anagrammer." Romanerne kan bruges på linje med Ida Jessens øvrige forfatterskab, og de har mindelser til klassikere af Herman Bang og Martin A. Hansen

.