Bøger / skønlitteratur til børn / spænding

Djævelen fra Caribien
De syv haves konge


Beskrivelse


Tegneserie. Eric er adoptivsøn af piraten Rødskæg. Han vokser op på et sørøverskib og lærer om søfart i Caribien i 1700-tallet. Eric oplever spændende søslag mellem pirater og kongelige krigsskibe og bliver kaptajn på sit eget skib.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. mar. 2019

af

af

Anders Christian Sivebæk

d. 28. mar. 2019

1. samlebind om piraten Rødskæg og hans adoptivsøn Eric. Spændende sørøverserie fra Caribien i 1700-tallet for unge og voksne tegneserielæsere.

I "Djævelen fra Caribien" bliver en spansk galeon entret at pirater og efter et blodigt slag, adopterer piraten Rødskæg en lille, nu forældreløs, dreng, som han giver navnet Eric. Til at supplere undervisningen ved huslæreren Treben, kidnapper Rødskæg 4 professorer, som kan undervise Eric i algebra, latin osv. Eric kommer på flådeakademiet i London og efter hårde år, redder han sin adoptivfar ud af en knibe vha. list. I "De syv haves konge" bliver Eric kaptajn på sit eget skib. Han redder skibsdrengen Tom fra Batetekernes høvding Kolibango, og bliver herefter blodsbror med høvdingen, hvilket redder besætningen i et slag mod spaniolerne. Forfatteren Charlier kendes også fra serien Blueberry.

Flot dobbeltalbum med 124 sider. Handlingen er spændende og medrivende, Hubinons tegninger er flotte og klassisk franske. Farvelægningen er fremragende, særligt sammenlignet med tidligere udgaver fra 70'erne. Dialogen er naturligvis maritim, så læseren får søfartsudtryk med på vejen.

Asterix-læsere vil genkende både Rødskæg, Eric og Treben, for piraterne medvirker fra "Asterix som gladiator" og frem, som et tilbagevendende komisk indslag. Forfatterne Charlier og Goscinny var redaktørkolleger på tidsskriftet "Pilote", og tillod sig derfor sådanne morsomheder.