Bøger / skønlitteratur til børn

Nofret : Kiya, Bagholdet i Tempelsøen, Nilens fange


Beskrivelse


Kiya: Tegneserie. Nofret og hendes kæreste Senep involveres i en række intriger ved hoffet i det gamle Egypten. Nofret overtager sin tvillingesøster Kiyas rolle som faraoens 2. hustru efter at Kiya er blevet myrdet. Det bliver et farligt spil, og Nofret undslipper kun med nød og næppe en grum skæbne.
Bagholdet i Tempelsøen: Tegneserie. Nofret flygter fra faraos palads til Memphis, men hun har gjort regning uden førsteministeren Eje, som har sine egne planer med Nofret. Det hele ender med det afsluttende opgør med Amonkulten.
Nilens fange: Tegneserie. Nofret er på vej væk fra Memphis efter Seneps død, da hun ved et ulykkestræf bliver fanget på Ejes udbrændte båd. Konflikten mellem Amonkulten på den ene side og farao på den anden side, som hun ville væk fra, ser hun sig pludselig fanget midt i.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 2019

af

af

Steffen Kronborg

d. 21. feb. 2019

Efter sit ophold i Egypten vender Nofret tilbage til fødeøen Kreta, hvor hun for en kort bemærkning indtager sin forudbestemte rolle som overhoved. Men snart tvinger begivenhederne hende ud på en omflakkende rejse gennem Middelhavsområdets lande. Historisk spændingstegneserie for alle aldre.

Bd. 2 af Sussi Bechs samlede Nofret-historier indeholder album 4-6 samt et 30 siders tillæg med ekstramateriale om de enkelte binds tilblivelse, om tegnerens egen baggrund, om Nofret-serien i andre lande, mv.

En værkudgivelse som den foreliggende sikrer, at historierne til stadighed er tilgængelige i en slidstærk form og føjer samtidig spændende baggrundsmateriale til de allerede udgivne albums. I Danmark er "Valhalla"-serien tidligere udgivet på denne måde. Sussi Bechs Nofret-serie er et lysende eksempel på, hvordan det er muligt at fortælle en elementært spændende historie samtidig med, at man formidler et interessant faktamateriale. Det skyldes bl.a. nogle godt konstruerede intriger samt ikke mindst tilstedeværelsen af en spillevende hovedperson, der på et kort øjeblik kan skifte udtryk fra at være en strid strigle til at være en fortryllende forførerske.

Både "Alix"-tegneserien og "Papyrus"-serien (ikke på dansk) bringer ligesom "Nofret" deres hovedpersoner vidt omkring i antikkens riger og kombinerer dermed på fornem vis de to betydninger af begrebet historiefortælling.


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2018

af

af

Steffen Kronborg

d. 25. okt. 2018

Den unge kvinde Nofret fra Kreta kæmper sig ved snilde og snarrådighed tæt på magtens cirkler i det gamle Egypten. På vejen mod toppen skaffer hun sig både venner og fjender. Spændingstegneserie for alle aldre inden for den historiske genre.

"Nofret" var ikke Sussi Bechs første tegneserie, men den blev hendes store gennembrud og er fortsat et hovedværk i hendes produktion med indtil videre 12 albums. Nu genudsendes serien i tykke samlebind i hardcover med 3 albums pr. bind. Det første Nofret-samlebind indeholder 33 siders ekstramateriale med skitser og baggrundsmateriale og præsenterer desuden en helt ny farvelægning af det første album.

Fra at tegne i en ret enkel streg i det første album tilføjer Sussi Bech langt flere detaljer i tegningerne i de følgende bind, ikke mindst i beskrivelserne af bygninger, udsmykning, mv. Detaljerne skaber atmosfære i fortællingerne; men den vigtigste ingrediens er trods alt en troværdig og overbevisende hovedperson, som kan få læserne til at leve med, og her har Sussi Bech gjort et fint stykke arbejde. Nofret er en figur, som alle raske piger kan identificere sig med. En velkommen genudgivelse af en dansk tegneserie-nyklassiker.

Den historiske tegneserie er et særdeles omfattende område, ikke mindst i de fransktalende lande. Andre tegneserier med motiv fra det gamle Egypten er Dethans serie "I Horus' land" og Alix-albummet Den gyldne sfinks.


Politiken

d. 11. jan. 2019

af

af

Søren Vinterberg

d. 11. jan. 2019